Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt drama: Manchester United videre i FA Cuppen

Af Emil Plovgaard
07.02.2025 Kl. 22:53

Ruud van Nistelrooy var tilbage på Old Trafford, da han som Leicester-manager gæstede Manchester United i FA Cuppens fjerde runde.

Her var der debut til danske Patrick Dorgu, der i vinterens løb skiftede en tilværelse hos Lecce i Puglien ud med Manchester i det nordvestlige England.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund sælges til spotpris

Derudover havde Amorim sørget for at stille med det stærkest mulige mandskab i en kamp, som De Røde Djævle var meget opsat på at vinde.

Manchester United gik videre efter et sent mål fra Harry Maguire i en kamp, som endte 2-1 til hjemmeholdet.

Kort før pause bragte Leicester sig i front, da Manuel Ugarte mistede bolden på egen banehalvdel. Bolden blev opfanget af Bilal El Khannous, der slog en såkaldt ‘cutback’-aflevering til Bobby De Cordova-Reid, der stod fri i feltet og over for en chanceløs André Onana.

Mens Dorgu leverede en fortrinlig indsats af en debutant at være, var Rasmus Højlund anderledes uigennemtrængende, sådan som det har været tilfældet i løbet af hele sæsonen.

Selvom Dorgu leverede gode 45 minutter, blev han taget ud ved pausetid, hvor Alejandro Garnacho i stedet kom på banen.

Netop Garnacho havde muligheden for at bringe balance i regnskabet en snes minutter inde i anden halvleg, men en clearing via overliggeren reddede Leicester.

Garnacho spillede også en rolle, da Manchester United udlignede to minutter senere. Argentineren udfordrede, sendte en bold uden appel ind i feltet, hvor både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee befandt sig. Førstnævnte fik ikke ordentlig ram på bolden, og i stedet kunne hollænderen så score. 1-1.

I sidste minut scorede Harry Maguire det endelige mål, og sikrede United en 2-1-sejr inde i dommerens overtid. Bruno Fernandes smækkede bolden indover, og den kunne let passere hele vejen over til Harry Maguire, der med et hovedstød sendte den ind i målet bag danske Mads Hermansen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce