Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt drama: Salah slår rekord i historisk Liverpool-derby

Af Emil Plovgaard
12.02.2025 Kl. 22:33

Det sidste Merseyside-derby mellem Everton og Liverpool fandt onsdag aften sted på Goodison Park.

Opgøret var dog historisk i mere end en forstand, da Arne Slot skrev historie umiddelbart op til opgøret.

Men også Mohamed Salah gjorde sig bemærket undervejs i kampen, hvor den egyptiske offensivspiller slog rekord.

Liverpool havde seks point ned til Arsenal på andenpladsen i Premier League, inden den første bold blev sparket på Goodison Park onsdag aften, hvor The Reds skulle forsøge at komme sig efter weekendens ydmygelse mod Plymouth Argyle i FA Cuppen, der chokerede og sendte Arne Slots mandskab ud af den historiske pokalturnering.

The Reds rejste sig og overkom en chokstart, da Mohamed Salah både assisterede og scorede i kampen, som endte 2-2 efter et vildt drama, hvor hjemmeholdets James Tarkowski udlignede for hjemmeholdet i de døende minutter.

Det gæstende Liverpool-mandskab fik dog en skrækstart mod Everton, som kom foran på et mål af formstærke Beto efter bare 11 minutters spil. En kløgtig frisparkskombination betød, at angriberen i sidste ende var alene med Alisson Becker, og her kunne han bringe værterne i front i det sidste derby nogensinde på Goodison Park.

Liverpool reagerede dog hurtigt, da Alexis Mac ALlister udlignede blot fem minutter senere, hvor han konverterede Salahs frække oplæg.

Det var et nyt oplag fra Salah, der betød, at han satte rekord i Premier League. Ifølge statistiksiden Opta har egypteren nu været involveret i 22 mål (13 mål og ni oplæg) i udekampene i Premier League i denne sæson, og det er flest af alle i en enkelt sæson i turneringens historie.

Den hidtidige rekord, der lød på 21 målinvolveringer blev sat i 1993/94-sæsonen, hvor det var den daværende Newcastle-angriber Andy Cole, der havde et brag af en sæson.

En rekord, som Salah dog allerede har slået i midten af februar, og som der nok bare bliver udbygget i sæsonens løb.

Salah udbyggede allerede rekorden onsdag aften, hvor han ikke blot var i oplæggerens rolle. Således bragte han Liverpool foran for første gang i kampen med sit mål til 2-1 med omtrent et kvarter tilbage af kampen.

James Tarkowski udlignede med sit mål syv minutter inde i tillægstiden i sin Premier League-kamp nummer 100 for The Toffees, og dermed kunne jublen bryde løs på Goodison Park. Herefter var adskillige tilhængere af hjemmeholdet inde på banen.

Målet skulle gennem et længere VAR-tjek, men det fik i sidste ende lov til at stå.

Liverpool har med det ene point nu syv point ned til Arsenal, der er nærmeste forfølger. Tæt er The Gunners dog ikke på at hente Arne Slots mandskab, og tidligere onsdag var der trist nyt til Mikel Arteta og kompagni.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce