Vildt: PSG vil kapre stor Premier League-profil
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Meget tyder på, at PSG, er ved at hente Khvicha Kvaratskhelia i Napoli.
Der meldes således om enighed mellem den georgiske stjernespiller og PSG, der bare mangler at blive enige med Napoli om en overgangssum.
Men det stopper tilsyneladende ikke der.
For den franske hovedstadsklub vil hente endnu en stjernespiller i Premier League, skriver Daily Mail.
Det drejer sig om Aston Villas Jhon Duran.
Den 20-årige angriber har spillet en forrygende sæson i både Premier League og Champions League. Det har altså angiveligt overbevist PSG.
Daily Mail kan således fortælle, at man i PSG føler sig sikre på, at man kan overbevise Aston Villa om et salg af den 21-årige angriber – senest til sommer, men måske allerede i denne måned, forlyder det.
Læs også: Manchester City tæt på endnu en signing
Jhon Duran kom til Aston Villa i 2023. Klubben hentede ham dengang i Chicago Fire, og siden har han vist sig flot frem for Birmingham-klubben.
Særligt i denne sæson har Duran dog været helt forrygende. Her er det foreløbigt blevet til fornemme syv scoringer i Premier League, mens columbianeren har nettet tre gange i Champions League.
Jhon Durans kontrakt med Aston Villa løber frem til sommeren 2030.
Øverst i artiklen finder du et sammenklip af flere af Jhon Durans Premier League-scoringer for Aston Villa.