Vildt rygte: Henter United stjerne i Saudi Arabien?
Ja, transfervinduet er kun lige lukket, men rygterne fortsætter, og Manchester United vil altid blive nævnt.
Den engelske storklub er muligvis den klub i verden, der får mest omtale, og utallige spillere rygtes igen og igen til De Røde Djævle.
Nu er det også tilfældet denne mandag aften, hvor det store medie fra Saudi Arabien, Al Riyadh, kan berette om interesse fra Manchester United.
Den engelske storklub er angiveligt interesseret i at hente den portugisiske landsholdsspiller João Cancelo i sommerens transfervindue.
Koblingen er let at få øje på, eftersom Cancelo deler samme statsborgerskab som Manchester Uniteds nye cheftræner, Rúben Amorim. Samtidig excellerer den tidligere Manchester City-spiller også i en rolle som wingback, som cheftræneren er meget glad for at bruge.
Derfor kan det da heller ikke afvises, at den engelske storklub rent faktisk har en interesse i at hente João Cancelo, der er blevet 30 år, i Al-Hilal til sommer.
Forventede startopstillinger: Manchester City – Real Madrid
Foruden Manchester United bliver både Aston Villa og AC Milan også sat i forbindelse med João Cancelo, som stadig har kontrakt med Al-Hilal til sommeren 2027.
Han skiftede til den saudiarabiske kub, hvor han er fast mand, fra Manchester City i den forgangne sommer.