Vildt: Så meget koster Hugo Ekitiké nu
Prisen på franske Hugo Ekitiké er steget forud for sommerens transfervindue, hvor der er interesse fra Premier League.
Det er den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg, som nu kan rapportere, at Eintracht Frankfurt har hævet prisen på Hugo Ekitiké.
Tidligere har Bundesliga-klubben været klar til at sælge den franske stjerneangriber for omtrent 600 millioner kroner, men det er nu ikke længere tilfældet.
Sportsdirektør Markus Krösche har i stedet hævet prisen, så Hugo Ekitiké nu skal koste mindst 750 for interesserede klubber, og dem er der mange af.
For Eintracht Frankfurt forbereder sig stadig på et salg af den 22-årige angriber i sommerens transfervindue, selvom han har kontrakt med klubben til sommeren 2029.
Den 190 centimeter høje angriber, der bliver sammenlignet med Alexander Isak og Nicolas Jackson har i denne sæson spillet 43 kampe for det tyske mandskab, hvor han har leveret 21 scoringer og ni målgivende afleveringer.
Det er mindre end et år siden, at Eintracht Frankfurt betalte omtrent 120 millioner kroner for at købe ham fri af kontrakten hos Paris Saint-Germain.
Derfor kan klubben se frem til at få en kæmpe økonomisk gevinst, og storklubber som Liverpool, Arsenal og Chelsea nævnes som bejlerne til den tidligere Vejle-angriber, der er blandt de hotteste navne i europæisk fodbold lige nu.
Læs mange flere transferrygter lige her.