Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Stor ændring på United-gæld

Af Morten Jørgensen
16.03.2024 Kl. 17:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gæld. 

Det var ikke noget, som Manchester United havde i 2005, da Glazer-familien overtog klubben, men gennem de seneste 19 år er der blevet opbygget en enorm gæld. 

Manchester United har således en gæld på 5,7 milliarder kroner, og det har ført til stor kritik fra fansene, for samtidig har Glazer-familien trukket et stykke over en milliard ud til sig selv. 

Det er dog faktisk lykkedes for Manchester United at sænke klubben gæld. Det viste klubbens regnskab for andet kvartal for nylig. 

Ifølge The Athletic havde Manchester United formået at betale lige over en milliard kroner af på sin enorme gæld, der altså før havde nærmet sig syv milliarder kroner. 

Manchester United betaler hvert eneste mange millioner i renter grundet gælden. Sidste år lød renterne på 279 millioner kroner, hvilket var en stigning på mere end 50 procent i forhold til året forinden. 

På nuværende tidspunkt er der ikke lave renter at hente i bankerne, og det giver udfordringer for Manchester United. 

Alligevel afviser Manchester United ifølge The Athletic ikke at optage en større gæld for at kunne renovere Old Trafford. 

Lige nu er der et større arbejde i gang for at finde ud af, hvordan klubben kan skaffe penge til at få gjort noget ved sit stadion. En af dem, der sidder i arbejdsgruppen, er Gary Neville. 

Helt overordnet behøver gæld dog slet ikke være en dårlig ting. Det afhænger blandt andet af de aktiver, som fodboldklubben samtidig har.

Eksempelvis måtte Tottenham optage en stor gæld for at bygge et nyt stadion for en håndfuld år siden, men til gengæld er der heller ikke nogen klubber i Premier League, som tjener flere penge per kamp end The Lilywhites, har UEFA tidligere i år kunne løfte sløret for. 

London-klubben er set over hele Europa kun overgået af Barcelona og Paris Saint-Germain.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce