Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Storklub vil have Rasmus Højlund

Af Morten Jørgensen
29.01.2025 Kl. 11:26
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Rasmus Højlund har blot scoret to mål i Premier League denne sæson for Manchester United. Ikke desto er der interesse for den danske angriber fra andre, store klubber. 

Tidligere på ugen kunne ESPN fortælle, at Manchester United er klar til at sælge Rasmus Højlund allerede i dette transfervindue. Samtidig gik meldingen også på, at både AC Milan og Juventus viser interesse for danskeren

Også flere Bundesliga-klubber skulle efter sigende være ude efter den danske landsholdsspiller. Men det stopper ikke her. 

For nu kan mediet talkSPORT fortælle, at Serie A-storklubben Napoli er opsat på at hente Rasmus Højlund. Klubben er blevet informeret om, at Manchester United overvejer at sælge ham inden transfervinduets lukning. 

Manchester United skal dog være indstillet på at tabe en stor sum penge på danskeren. I sommeren 2023 blev han hentet for mere end 500 millioner kroner i Atalanta. Sidenhen har han haft store udfordringer i den engelske storklub, og derfor er hans værdi blevet lavere. 

På nuværende tidspunkt fører Napoli den bedste række i Italien – tre point foran de forsvarende mestre fra Inter. Milano-klubben har dog spillet en kamp færre.

Napoli råder lige nu over både Romelu Lukaku, Giovanni Simeone og Giacomo Raspadori i angrebet. Derudover er Victor Osimhen også stadig på kontrakt i Napoli, selvom han lige nu spiller i Galatasaray. Nigerianeren forventes dog ikke at have en fremtid i den italienske storklub. 

Et salg af Victor Osimhen kan også give Napoli masser af penge på kontoen til at købe Rasmus Højlund. En handel med danskeren kommer dog formentlig tidligst til at ske til sommer. 

Læs også: Mikkel Damsgaard scorer vanvittig kontrakt

Alt i alt er det blevet til 23 mål og tre assists i 71 kampe for De Røde Djævle. Lige nu kæmper han en indædt kamp med Joshua Zirkzee om at være førstevalg i angrebet under Rúben Amorim.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce