Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vingegaard er stor fan - får overrakt PL-gave efter vild etape

Af Jeppe Augustsen
19.07.2023 Kl. 18:29
Jonas Vingegaard fik overrakt en Liverpool-trøje efter dagens etape.

– Jeg ser også fodbold. Jeg er stor fan af Liverpool. Jeg elsker at se dem spille. For sæson (2018/19) tog jeg til England sammen med Trine for at se dem spille på Anfield. Stemningen er magisk og smukt at opleve.

Sådan lød fra fra Jonas Vingegaard i et interview med Team Jumbo-Visma i 2020.

Efter dagens etape, hvor den danske cykelrytter så godt som sikrede sig endnu en triumf i Tour De France, fik han en gave.

Jonas Vingegaard fik igen den gule trøje på sig efter dagens etape, men det var ikke det eneste, han fik. 

Han fik også den nye Liverpool-trøje af en journalist, hvor der stod 'Jonas 23' på ryggen.

– Ja, jeg er en stor fan (af Liverpool, red.). Tusind tak, sagde Jonas Vingegaard, da han fik trøjen.

Jonas Vingegaard er lige nu 7'35 foran Tadej Pogacar i det samlede klassement med fire etaper tilbage af årets Tour de France, og dermed er danskeren fra Glyngøre meget tæt på at sikre sig sin anden samlede Tour de France-sejr. 

De næste to etaper byder ikke på udfordringer for klassementsrytterne, mens lørdagen er en kort og meget kuperet affære, hvor Vingegaard har mulighed for at tage sin anden etapesejr i denne Grand Tour. 

I år er den 26-årige dansker desuden den tredjemest vindende cykelrytter med i alt 12 sejre. 


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce