Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Visum-chok: Real Sociedad-stjerne nægtet indrejse til United-brag

Af Emil Plovgaard
13.03.2025 Kl. 16:37

Real Sociedad og Manchester United genoptager stridighederne, når de to mandskaber mødes i returopgøret i Europa Leagues ottendedelsfinale på Old Trafford torsdag aften.

Det er fuldstændig lige, efter at det første møde mellem de to mandskaber endte 1-1 i Spanien.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool-stjerne nærmer sig PSG-skifte

Joshua Zirkzee åbnede målkontoen for de engelske gæster, inden Mikel Oyarzabal bragte balance i regnskabet med sit mål fra straffesparkspletten.

Forud for kampen er Sociedad-manager Imanol Alguacil dog blevet ramt af et stort slag i forbindelse med forberedelserne til opgøret.

Ifølge det spanske medie El Diario Vasco, er Arsen Zakharyan nemlig ikke rejst med den øvrige del af truppen, efter at han er blevet nægtet indrejsevisum af den engelske regering.

Den russiske Sociedad-spiller rejste onsdag til den franske hovedstad, Paris, med sin holdkammerat Hamari Traoré.

Det var håbet, at han i sidste ende ville blive godkendt til at deltage i opgøret mod Manchester United.

Men Zakharyan skal i stedet blive hjemme, mens Traoré fik godkendt sit visum og altså kunne flyve til Manchester.

Den 21-årige Zakharyan er i stedet vendt tilbage til Spanien, men han vil være til rådighed for klubben i de kommende kampe.

– Vigtige kampe nærmer sig, og Arsen vil være tilgængelig til den kommende kamp mod Rayo Vallecano, fortæller spillerens repræsentanter til El Diario Vasco.

Zakharyan står kun noteret for fire kampe på tværs af samtlige turneringer efter en sæson, hvor han har været ramt af mange skader.

Den offensive midtbanespiller står noteret for et mål og et enkelt oplæg i de seneste to kampe, heriblandt i sejren over danske FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Han kommer ikke i aktion for Real Sociedad.
Foto: IMAGO

Også Rúben Amorim og Manchester United må undvære adskillige spillere til opgøret. Det drejer sig om Mason Mount, Leny Yoro og Harry Maguire.

Men Amorim kunne bekræfte, at Manuel Ugarte er blevet klar til returopgøret mod Sociedad.

– Det er for tidligt med Mason Mount. Leny er ude. Harry Maguire kan ikke spille denne. Jeg håber, at han er klar til søndag.

– Manu er i truppen, og jeg tror ikke, der er nogen, der vender tilbage.

– Nej, nej, (Yoros fravær, red.) er ikke langvarigt. Leny kan ikke spille denne kampe og heller ikke den næste (mod Leicester, red.), fortalte Amorim ifølge Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce