VM i 2034: Dette bliver det vildeste stadion
Om 10 år skal der igen afvikles VM i fodbold, og det står til at blive Saudi-Arabien som værter.
Det var nemlig saudierne, der afgav det eneste bud om værtsskab til FIFA.
I går kunne Saudi-Arabien løfte sløret for detaljerne bag deres bud, der blandt andet inkluderede de stadions, som kampene skal spilles på.
Kampene skal spilles på 15 stadions, hvor 11 af dem endnu ikke er blevet bygget.
Og Saudi-Arabien har vilde planer, når det kommer til disse stadions. Meget vilde planer. Men der er ét stadion, der overgår de andre, og som i den grad vil skille sig ud.
Der er tale om Neon Stadium.


Udover at der tale om et helt nyt stadion, så er det et stadion, der skal bygges i en by, som endnu ikke eksisterer.
Stadionet skal være centrum i byens infrastruktur, og banen kommer til at ligge 350 meter over jordens overflade.
– Neom Stadium bliver det mest unikke stadion i verden. Med stadionets bane placeret mere end 350 meter over jorden, bliver dette stadion en oplevelse som ingen anden.
– Indkapslet af byens infrastruktur, er stadionet designet til skille sig ud blandt verdens mest ikoniske varemærker. Efter turneringen bliver det hjemsted for NEOMs professionelle fodboldklub og midtpunktet i byens sportslige og aktive livsstil, lyder det i præsentationen.
Du kan se de 15 stadions til VM i 2034 her.