Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Voldsomt: Arsenal har forhørt sig om 10 spillere

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 14:30

Arsenal er på vej til at hente Mikel Merino fra Real Sociedad.

En prioritet for Mikel Arteta og kompagni er angiveligt at hente en ny kantspiller, inden transfervinduet lukker.

Læs også: Arteta antyder næste signing efter Merino

Merino brillerede for Spanien ved EM-slutrunden i Tyskland denne sommer, og det samme gjorde Nico Williams.

Han passer ind i Artetas spillestil, men han har angiveligt valgt at blive i Bilbao i endnu en sæson. Som minimum. Og på længere sigt ønsker han at tilslutte sig FC Barcelona.

Arsenal kan dog forsøge sig endnu en gang mod slutningen af transfervinduet, hvor man skulle være klar til at betale hans frikøbsklausul på 423 millioner kroner.

Ifølge The Independent har Arsenal – som minimum – forhørt sig om 10 kantspillere i de seneste uger.

The Gunners lurer også på adskillige angribere, herunder Alexander Isak fra Newcastle, men klubben ønsker ikke at imødegå Newcastles prissætning.

Håbet om at hente Benjamin Sesko i RB Leipzig blev knust, da han valgte at skrive under på en forlængelse i juni.

Arsenal er åbnet sæsonen med to sejre mod henholdsvis Wolves og Aston Villa.

Efter kampen udtalte Arteta sig således om de kommende transferplaner.

– Det er sandt, at vi havde en skade til Gabriel Jesus, og at vi savnede ham. Vi er en smule tynde (på de offensive positioner, red.), og hvis vi kan gøre noget, så vil vi gøre det.

– Jeg så de øvrige kampe i dag, og alle opgør er én stor kamp. Ligaens standard er nået til et nyt niveau, hvad angår trænerne.

– Hvis alle er klar, ja (så kan Arsenal vinde Premier League, red.). Men det er derfor, at vi har brug for, at alle er tilgængelige. Vi har ikke 23 markspillere, og normalvis skal man have det antal.

Læs også: Lægetjek bestået: Ny Arsenal-signing på plads

– Vi er nødt til at stole på nogle akademispillere og være sikre på, at vi ser godt efter de spillere, som skal være robuste og spille mange minutter. Indtil videre ser det godt ud. Jeg er tilfreds, lød det lørdag fra Arteta.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce