
West Ham annoncerer: Kom og byt din Payet trøje... for £25
Franskmanden Dimitri Payet gennemførte mandag morgen sit skifte til franske Marseille efter han havde strejket for West Ham og nægtede nogensinde igen at spille for The Hammers.
Det har efterladt en række af klubbens fans, der i sin tid har købt West Ham-trøjer med Dimitri Payet på ryggen, i pine.
Nu har The Hammers dog fundet en løsning. Klubbens direktør, Karren Brady, har nemlig annonceret, at klubben er villig til at erstatte trøjer med Payets navn bag på, med en helt ny trøje, for 25 pund – svarende til omtrent 220 danske kroner.
Det kunne Brady mandag ved middagstid bekræfte på Twitter efter en fan brokkede sig over at have spildt 60 pund på en West Ham-trøje med den franske landsholdsspillers navn printet på ryggen.
En West Ham-trøje kan lige nu købes for £36,66 – svarende til 320 kroner.
Morning, bring back your Payet shirt to any of the club shops & you will get a new replacement for £25, full details on WHU web site today. https://t.co/i9BPrS6YG1
— Lady Brady (@karren_brady) 30. januar 2017