Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham bliver ved: Vil handle i PSG

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2024 Kl. 13:36

West Ham har gang i et heftigt transfervindue, og London-klubben er slet ikke færdig med at handle endnu.

Nu kan The Athletic således fortælle, at West Ham er meget opsat på at sikre sig den spanske midtbanespiller Carlos Soler i Paris Saint-Germain.

Klubberne forhandler lige nu om en etårig lejeaftale, der skal indeholde en klausul, der betinger et køb for The Hammers.

Der er bare ét problem for West Ham. Klubben er nødt til at sælge ud, inden der er råd til at hente Soler eller eventuelt andre spillere.

Læs også: Andreas Christensen retur til Premier League?

På nuværende tidspunkt har West Ham nemlig både hentet Max Kilman, Crysencio Summerville, Jean-Clair Todibo, Aaron Wan-Bissaka, Niclas Füllkrug, Mohamadou Kanté og Guido Rodriguez til klubben denne sommer.

Til sammen har de syv spillere kostet tæt på 1,1 milliarder kroner, mens West Ham samtidig kun har solgt for omkring 335 millioner kroner.

27-årige Soler ser ud til at komme et stykke fra fast spilletid hos PSG, som tidligere på sommeren har købt det portugisiske stjerneskud João Neves.

I forvejen råder den franske storklub også over blandt andre Warren Zaire-Emery, Vitinho og Fabian Ruiz på den centrale midtbane.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce