Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham på vej til at handle i Manchester City

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 16:16

West Ham er på vej til at handle hos Manchester City.

Sådan lyder meldingen fra The Secret Scout.

Der er tale om den 16-årige David Chigwada, der efter sigende vil tilslutte sig The Hammers på en permanent transfer.

West ham har længe ledt efter en ung offensivspiller til klubbens U18-mandskab, og man har udset sig Chigwada som følge af hans evne til at spille både som kantspiller og i en mere central position.

‘Chig’ – der er hans øgenavn – har tidligere repræsenteret Blackburn, og nu ser det ud til, at den 16-årige offensivspiller tager turen til det østlige London.

Manchester City har i en rum tid været kendt for at have et strålende akademi som følge af indarbejdede strukturer, og de sørger altid for at rekruttere det bedste talent.

De har helt sikkert set noget i Chigwada, da de hentede ham til klubben, da han var bare 14 år.

Også til førsteholdet lader der til at være noget stort i vente.

Ifølge det tyrkiske medie Fanatik er West Ham nået til enighed om de personlige betingelser med Jota Silva fra Vitoria de Guimarães.

The Hammers har allerede hentet Luis Guilherme og Wes Foderingham til klubben, men klubbens nye manager, Julen Lopetegui, ønsker at se flere forstærkninger.

Hos West Ham er der stor uvished vedrørende fremtidsudsigterne for både Michail Antonio og Danny Ings, mens der også er stor interesse for Jarrod Bowen.

Tilmed er alt dette krydret med en stor bekymring angående Lucas Paqueta, der er blevet sigtet for at overtræde bettingreglerne.

Derfor er det helt sikkert et krav, at der skal tilføjes noget saft og kraft til offensiven denne sommer.

Tidligere på dagen kom det frem, at Arsenal har hentet en dansker.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce