West Ham vil handle i Liverpool
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Sæsonen er indtil videre forløbet vidt forskelligt for West Ham og Liverpool.
Hos The Hammers har præstationerne været en anelse undervældende, og det har undervejs ført til en trænerfyring, hvor Graham Potter har erstattet Julen Lopetegui på London Stadium.
Omvendt er det gået over stok og sten for Arne Slot og Liverpool, der fører Premier League klart, ligesom man har gjort det forrygende i Champions League.
Derfor er det måske også mest nærliggende for West Ham at handle i det transfervindue, der er åbent lidt endnu. Og The Hammers har tilsynelade udset sig en spiller hos Liverpool.
Ifølge mediet overvejer West Ham således at hente Tyler Morton på Anfield. Det er dog fortsat på overvejelsesstadiet, og der har ikke været kontakt mellem klubberne endnu, betoner TalkSport.
22-årige Tyler Morton gør sig på midtbanen. Det har dog været småt med spilletiden i denne sæson, hvor han foreløbigt har til gode at komme på banen i Premier League-regi.
Onsdag spillede han dog 40 minutter, da Liverpool tabte til PSV i Champions League.
Læs også: Thomas Frank i svime: Jeg har aldrig set noget lignende
Både West Ham og Liverpool skal snart i aktion igen. Arne Slots mandskab drager således lørdag en tur til Vitality Stadium, hvor de møder Bournemouth. The Hammers skal mandag i aktion på Stamford Bridge, hvor Chelsea venter.