Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wieghorst kommenterer sit comeback

Af Christian Frese
16.09.2024 Kl. 11:26

Morten Wieghorst vender tilbage til landsholdet, når Danmark i midten af oktober møder først Spanien og derefter Schweiz.

Efter at milde symptomer forhindrede ham i at agere landstræner til kampene i september, indtræder han i Lars Knudsens stab som assistent til de kommende Nations League-kampe.

– Jeg har det godt og er rigtig glad for, at jeg kan genoptage arbejdet. Jeg er samtidig taknemmelig for den støtte, jeg har fået fra DBU, og for at vi har fundet en løsning, som er den helt rigtige for mig lige nu. Det har været fantastisk at se, hvordan Lars og holdet har præsteret, og jeg glæder mig til igen at være en del af vores stærke team, siger Morten Wieghorst. 

Wieghorst vil indgå i et assistenthold, der også tæller Kenneth Weber og Daniel Agger, og det er Lars Knudsen glad for.

– Vi er alle enormt glade for, at Morten har det godt igen. Jeg er klar til at løse opgaven i oktober også og glæder mig til arbejdet. Vi har lige haft en rigtig god samling, hvor vi alle stod sammen og tog fat. Spillerne trådte i høj grad i karakter og viste, hvor meget de elsker at spille for det her hold og for Danmark. Samtidig har vi en fantastisk stab, som kun bliver endnu bedre af, at Morten nu er med igen, siger landstræneren. 

Du kan her læse Peter Møllers kommentarer på Wieghorsts tilbagevenden til landsholdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce