Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

William Saliba sender klar besked

Af Morten Jørgensen
16.03.2025 Kl. 20:12

William Saliba er blevet sat i forbindelse med Real Madrid, og nu sender den franske forsvarsstjerne en klar besked. 

Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, som nu deler et indblik i, hvilke tanker William Saliba gør sig på nuværende tidspunkt. 

De seneste uger er Real Madrid sat kraftigt i forbindelse med den franske landsholdsspiller, som er en drømmesigning for den spanske storklub. 

William Saliba har dog slet ikke travlt med at forlade Arsenal. Tværtimod ønsker han at blive i klubben og vinde trofæer med London-klubben.

Det er ifølge Fabrizio Romano både den besked, han har leveret udadtil og på de indre linjer i Arsenal, og det bliver en af de første opgaver for Arsenals nye sportsdirektør Andrea Berta at få styr på en kontraktforlængelse med William Saliba. 

Andrea Berta er endnu ikke blevet præsenteret, men forventningen er, at han i april begynder på sit job i Premier League-klubben. 

Her vil han begynde med at kigge på William Salibas kontrakt, der stadig løber frem til sommeren 2027, og derfor er der ikke nogen form for panik.

Meldingen går også på, at The Gunners er klar til at tilbyde ham en lukrativ løn i et forsøg på at få ham til at blive. 

Læs også: Fransk stjerne kan være Liverpools løsning

Saliba blev købt i sommeren 2019 hos Saint-Étienne for 225 millioner kroner, og han har sidenhen spillet mere end 120 kampe for Arsenal, hvor han har udviklet sig til at blive en af verdens bedste midterforsvarere. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce