Wolves-manager bekræfter handel: Henter angriber for 372 mio. kr.
Matheus Cunha har på Instagram sendt en afskedshilsen afsted til fansene i Atlético Madrid, og det ventes nu kun at være et spørgsmål om tid, før han kan præsenteres som ny spiller i Wolverhampton.
Selvom intet endnu er officielt, er der meget, der tyder på, at han fremover skal til at betræde græsset på Molineux.
Fredag gjorde klubbens manager, Jolen Lopetegui, det nemlig også klart, at handlen er en realitet.
– Nu står det klart, at han vil blive en af vores spillere. Det er en meget god handel, og jeg er sikker på, at Cunha kan gøre det godt i Premier League nu og her og i fremtiden. Han er perfekt til Premier League, lyder det fra Lopetegui fredag.
Flere medier har skrevet om, at kontrakten på nuværende tidspunkt allerede er underskrevet, men som nævnt er intet bekræftet.
Ifølge det spanske medie Relevo er der tale om en aftale, som beløber sig til 372 millioner kroner.
Desuden skriver selvsamme medie, at Bundesliga-klubben Hertha Berlin står til at modtage 10 procent af et fremtidigt salg.
23-årige Matheus Cunha har nettet syv gange og lavet otte assists i sine 54 kampe for Atletico Madrid, der i sin tid hentede ham for omkring 223 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Derfor er agenten sur på Cristiano Ronaldo
LÆS OGSÅ: Finaledommer kommer med modsvar til omstridt Messi-mål
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre BEOPLAY EX-høretelefoner fra B&O til en værdi af 2.999 kroner: