Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Al-Nassr vil hente to superstjerner efter stor ydmygelse

Af Emil Plovgaard
22.08.2024 Kl. 17:02

Det kører ikke kun på skinner for Al-Nassr og Cristiano Ronaldo.

I weekenden tabte man den saudiske Super Cup med hele 4-1 til Al-Hilal, og det frustrerede den portugisiske superstjerne.

Læs også: Premier League-klub vil hente Sterling

På trods af en føring til Al-Nassr scorede Al-Hilal fire mål i træk og vandt derfor kampen på komfortabel vis.

I et forsøg på at gøre Cristiano Ronaldo tilfreds, ønsker den saudiske klub at hente to stjerner, som portugiseren er tæt knyttet til.

Den første af de to signings, Al-Nassr angiveligt viser interesse for, er Sergio Ramos, der i ni år spillede sammen med Cristiano Ronaldo hos Real Madrid.

Det er den spanske journalist José Felix Diaz, der hævder, at klubben er i kontakt med Ramos’ bror for at se, om en transfer er mulig i løbet af indeværende transfervindue.

Efter exit fra Real Madrid skiftede Ramos til Paris Saint-Germain, hvor han spillede sammen med Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar, inden han vendte tilbage til barndomsklubben Sevilla for en enkelt sæson.

Ramos er i øjeblikket ledig på markedet, og det betyder, at døren er åben for Al-Nassr.

Den anden spiller, som Felix Diaz mener at vide, kunne stå over for et skifte til Al-Nassr er den portugisiske landsholdskammerat Rafael Leão.

I de seneste uger kantspilleren fra AC Milan sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona, men Diaz mener i stedet, at Leão er på vej til Saudi-Arabien i en handel til en værdi af 70 millioner euro, svarende til 522 millioner kroner.

En transfer synes dog usandsynlig, efter at Leão i februar forpligtede sin fremtid til klubben.

– Min fremtid er hos AC Milan. Jeg er her, og jeg har stadig en fireårig kontrakt. Milan hjalp mig, da jeg befandt mig i en aldeles svær situation. De stod ved min side. Det glemmer jeg ikke. Jeg er loyal.

– Jeg kom hertil som ung knægt, og jeg er vokset som menneske og fodboldspiller her. Jeg ønsker at vinde igen. Mit hoved er her, lød det fra portugiseren tidligere på året.

Leão skiftede til AC Milan i 2019. Inden da havde han spillet en enkelt sæson for franske Lille.

Læs også: Engelsk landsholdsprofil vil væk

Det er blevet til 47 mål i 165 Serie A-kampe for den italienske storklub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce