WOW: Brasiliansk stjerne på vej til City?
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester City kan få tilgang af en brasiliansk stjerne, som er åben for at komme til klubben.
Der er fuld gang i rygterne omkring den engelske storklub i disse dage. Lige nu hævdes klubben at have fået den første store handel på plads i dette transfervindue.
Men der er meget mere på vej fra Manchester City, og nu der opstået et opsigtsvækkende rygte.
Det er den engelske journalist Scott Loney, som har rigtig gode forbindelser i Manchester City, som kommer med historien.
Han skriver, at Douglas Luiz og brasilianerens agenter er åbne for at vende retur til Manchester City. Midtbanespilleren har ikke fundet sig til rette i Juventus siden sommerens skifte fra Aston Villa.
Derfor ser han nu en mulighed for at komme tilbage til England, hvor han startede sin karriere hos Manchester City. Han fik dog aldrig et gennembrud på førsteholdet i klubben, inden han skiftede væk.
Meldingen går på, at Juventus er villig til at leje ham ud mod en ganske stor sum. Derudover vil den italienske storklub også have godt 300 millioner kroner for at sælge ham til sommer.
Det ser dog ud til, at en handel er godt undervejs, for Scott Loney skriver også, at Douglas Luiz ventes at spille sin sidste kamp for Juventus i denne weekend.
En ny brasiliansk stjerne kan altså være på vej til den engelske storklub.