Wow: Chelsea forbereder stort transfervindue - vil handle i Liverpool
Chelsea forbereder sig angiveligt på et stort transfervindue til sommer, og klubben har nu kastet sig ind i kampen om Wolves-stjernen Matheus Cunha, ligesom den også lurer på en spiller fra Liverpool.
Chelsea har forvandlet store dele af sin trup, siden Todd Boehly overtog ejerskabet tilbage i foråret 2022.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Stjerne siger ja til Manchester United
Over ni milliarder kroner er spenderet på nye spillere, såsom Enzo Fernandez, Moises Caicedo, Pedro Neto og Marc Cucurella, der alle er købt dyrt ind.
Adskillige positioner har dog fortsat behov for forstærkning, og den troværdige Chelsea-journalist Simon Phillips kan nu fortælle mere om klubbens transferplaner.
– Dette vil blive det sjette transfervindue under hans ejerskab, og der er en accept af, at de har behov for at forstærke som minimum tre positioner og måske også flere.
– Vores primære kilde hørte i weekenden, at Chelsea går all-in på en ny målmand, midtstopper og angriber til sommerens transfervindue. Han nævner også andre positioner såsom back-positionen, men vi har ingen definitive nyheder herom endnu.
– Hvad angår en ny målmand, er der stadig navne, der kædes sammen med klubben frem til juni, og nye navne vil også blive en del af billedet. Det primære navn, vi bliver ved med at høre er dog Caoimhin Kelleher, lyder det fra Phillips.
Adskillige meldinger sætter også klubben i forbindelse med Matheus Cunha, der har gang i en strålende sæson hos Wolves, hvor det er blevet til 13 mål i 25 Premier League-kampe. I lørdagens imponerende 1-0-sejr over Bournemouth scorede han desuden kampens enlige mål.
Wolves forlængede for nylig kontrakten med Cunha, således den nu løber frem til sommeren 2029. Aftalen indeholder dog en frikøbsklausul, der beløber sig til 558 millioner kroner, og den overvejer Chelsea angiveligt at indløse.