Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WOW: Chelsea vil købe Superliga-stjerne

Af Alexander Walther Petersen
11.02.2025 Kl. 11:55

Chelsea er meget interesserede i at handle hos Superliga-førerholdet F.C. København.

Det meddeler TBR Football.

Det drejer sig om den 19-årige svensker Roony Bardghji, der er så stort et talent, at han tidligere er blevet sammenlignet med selveste Lionel Messi. Sammenligningen handler primært om svenskerens tekniske kompetencer og det lave tyngdepunkt, der gør det svært for modstanderne at stjæle bolden fra ham.

LÆS OGSÅ: Chok: Dansker forlader engelsk fodbold

Ved afslutningen af 2025 udløber Bardghjis kontrakt med Løverne fra den danske hovedstad, og det mener TBR Football således, at London-klubben Chelsea vil lukrere på.

Det får dog gedigen konkurrence fra andre europæiske storklubber i form af blandt andre Bayern München, FC Barcelona, Juventus og Marseille, mens også Premier League-klubber lurer.

Meldingerne går dog fortsat på, at Premier League skulle være den foretrukne destination for Roony Bardghji. Det understreger chefredaktøren Graeme Bailey således.

Chelsea fører dog kapløbet om den svenske højrekant, der tidligere har været rygtet til en anden London-klub.

Tilbage i januar 2024 bød Tottenham nemlig på den teknisk stærke F.C. København-profil. Det afviste bud var i omegnen af 192 millioner kroner.

Nu er det dog mere sandsynligt, at svenskeren kan skifte for en betragteligt mindre sum, da kontrakten med den danske klub udløber om under ét år.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce