Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Chelseas enorme investeringer på målmandsposten

Af Jeppe Augustsen
31.07.2024 Kl. 23:11

Der er ingen tvivl om, at Chelsea har investeret adskillige milliarder af kroner på nye spillere i løbet af de seneste år.

Og natten til onsdag kunne The Blues så præsentere deres seneste indkøb – nemlig den danske målmand Filip Jørgensen.

Han skal nu konkurrere med Robert Sanchez om pladsen som førstemålmand under Enzo Maresca.

Filip Jørgensen er dog langt fra den eneste målmand, som Chelsea har kastet penge efter de seneste seks år.

Tilbage i 2018 besluttede Chelsea sig for at investere stort på målmandsposten og hentede Kepa Arrizabalaga efter Thibaut Courtois’ skifte til Real Madrid.

Siden da har de også erhvervet Edouard Mendy, Gabriel Slonina, Robert Sanchez, Djordje Petrovic og nu Filip Jørgensen.

Samlet set har de kostet Chelsea hele £161 millioner ifølge ESPN, og det svarer til 1,4 milliarder kroner.

Men det stopper angiveligt ikke her.

London-klubben er efter sigende tæt på en handel, der sender 18-årige Mike Penders fra Genk til Stamfod Bridge i en 150 millioner-handel.

Det vil bringe det samlede beløb op på mere end 1,5 milliarder kroner, og de syv målmand vil have en gennemsnitspris på 220 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce