Wow: De undgår pointstraf
Premier League har holdt hånden over klubben, som dermed også undgår en potentiel pointstraf for at overtræde reglerne.
Mediet The Athletic kan nu afsløre, hvordan Bournemouth formåede at undgå en mulig pointstraf, fordi klubben fik afskrevet et lån på omtrent 620 millioner kroner.
I perioden 2022-2024 havde Bournemouth et underskud på 673 millioner kroner, men det underskud kunne have været meget større – og også det tillade maksimum.
Premier League gik dog med til at afskrive et lån på 622 millioner kroner, hvilket er unormalt at gøre ifølge The Athletic.
Hvis Premier League ikke var gået med til at se bort fra lånet, ville Bournemouth have overtrådt de økonomiske regler, hvorfor klubben kunne have set ind i en pointstraf.
Lånet på 622 millioner kroner blev afskrevet i december 2022, da Maxim Demin solgte klubben til den amerikanske forretningsmand Bill Foley.
Fordi lånet fra den tidligere ejer blev afskrevet, havde Bournemouth råd til blandt andre at købe spillere som Dean Huijsen og Evanilson, som sidenhen har fået stor succes i klubben og nu har øget deres markedsværdi markant.
Bournemouth har været heldige, for da Mike Ashley solgte Newcastle i oktober 2021, blev den tidligere ejers store lån ikke afskrevet. Derfor måtte The Magpies skynde sig at sælge spillere for at leve op til de økonomiske regler.
Ifølge The Athletic drog Bournemouth fordel af et armslængdeprincip, fordi det også klarede ligaens krav for en fair markedspris.
Samtidig rapporterer mediet også, at det ikke er første gang, at en klub har været lige så heldig som Bournemouth og har fået afskrevet lån.
Hele situationen er indviklet for de engelske klubber, og det er svært at finde hoved og hale i, hvordan det hænger sammen.
Konklusionen i denne sag er dog, at Bournemouth ikke brød nogle regler ifølge Premier League.
Læs flere nyheder om Bournemouth, der har gang i en flot sæson, lige her.