Wow: Frenkie de Jong sælges til spotpris
FC Barcelona har planer om at sælge Frenkie de Jong, og det kan angiveligt ske til en uhyggelig lav pris.
De Jong skiftede til Barca fra Ajax i sommeren 2019, men han har ikke fået megen spilletid i indeværende sæson, hvor Hansi Flick er kommet til som cheftræner.
LÆS OGSÅ: Ten Hag i lyn-comeback? På blokken hos kriseramt storklub
Det er blot blevet til seks optrædener hidtil.
Den catalanske sportsavis SPORT hævder, at den catalanske storklub er klar til at sælge den hollandske midtbanespiller forud for det kommende transfervindue, der åbner i næste måned.
Avisen mener at vide, at Frenkie de Jong kan være til salg for omtrent 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner.
Han har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2026, men klubben ønsker ikke et scenarie, hvor han forlader klubben på en fri transfer.
Kontraktforhandlingerne er gået i stå, og derfor er FC Barcelona nået frem til den opfattelse, at det formentlig ikke bliver nemt at holde på hollænderen i klubben.
Flere brugere på det sociale medie X har svært ved at forstå, at prisen kan være så lav, og at der må være tale om en tastefejl.
– Han er en virkelig god fodboldspiller på det rette hold, skriver en bruger.
– Pokkers. Det kunne have været godt, lyder det fra en anden.
– Han er nødt til at forlade klubben, men 20 millioner (euro) er for lidt. 50 millioner som minimum, tilføjer en tredje.
– 20 millioner euro er en vanvittig transfersum, mener en fjerde.
FC Barcelona gav selv 75 millioner euro, små 560 millioner kroner, for De Jong i sin tid.
Den 27-årige hollænder var fast spiller på Barcelona-mandskabet, indtil skader satte en stopper for hans udvikling.
Manchester United blev kædet sammen med spilleren, mens Erik ten Hag endnu stod i spidsen for klubben.
LÆS OGSÅ: United lurer på tysk landsholdsspiller
Ifølge Transfermarkt har Frenkie de Jong en markedsværdi på 60 millioner euro – 447 millioner kroner – så en heldig køber vil altså kunne hollænderen til en tredjedel af hans reelle værdi.