Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WOW: Kaprer Liverpool Premier League-stjerne for næsen af rivaler?

Af Alexander Walther Petersen
28.01.2025 Kl. 07:38

Liverpool har fortsat ikke fået udstyret deres egyptiske superstjerne Mohamed Salah med en ny kontrakt, hvorfor klubben fra Merseyside meget vel kunne se sig om efter en fuldgod erstatning.

Ifølge Liverpool-legenden Jamie Carragher skal The Reds faktisk bare spejde mod London. Her huserer en formstærk kantspiller. Det fortæller han til The Mirror.

Står det til Jamie Carragher, er det også en spiller, som Liverpool burde overveje at købe. Hvis og såfremt det ikke lykkedes med en kontraktforlængelse til 32-årige Mohamed Salah.

Det drejer sig om Brentford-angriberen Bryan Mbeumo. Camerouneren har vist sit høje og stabile niveau i Premier League igennem længere tid. Dermed kunne han meget vel agere erstatning for Salah i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Skandaledommer blev fyret: Nu bryder David Coote tavsheden i vildt interview

– Jeg tænker på min gamle klub (Liverpool, red.) med situationen vedrørende Mohamed Salah. Hvis de skal købe en venstrebenet spiller i højre side. Hvem kan så passe ind?

– Han (Mbeumo, red.) er en spiller, hvis navn altid dukker op på grund af hans evner og den klub, han er i. Jeg er kæmpe fan af ham. Se bare de problemer, som han forårsagede Liverpool sidst de mødtes, siger Jamie Carragher i rosende vendinger om Mbeumo.

Liverpool vil få stor konkurrence

Tidligere har The Daily Star berettet, at Manchester United har sluttet sig til Newcastle og Arsenal i kapløbet om at hente Bryan Mbeumo.

LÆS OGSÅ: Ikke i tvivl: Han er fremtidens mand i Liverpool

25-årige Mbeumo har været flyvende i indeværende Premier League-sæson med 14 scoringer i 23 kampe for The Bees. Karrieren tog for alvor fart, da han skiftede fra den franske klub Troyes i 2019 for en klubrekord på 52 millioner kroner.

Sidenhen har den camerounske landsholdsspiller udviklet sig til en sand stjerne i London-klubben, hvor prisskiltet har fået en helt anden lyd. Ifølge Transfermarkt lyder det på godt og vel 445 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce