Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Liverpool vil hente Chelsea-stjerne

Af Emil Plovgaard
19.03.2025 Kl. 17:32

Liverpool har forsøgt at hente Chelseas Levi Colwill mere end en gang.

Selvom det endnu ikke er lykkedes, vil The Reds igen forsøge sig til sommer, hvor klubben er på udkig efter en forsvarsspiller.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Arsenal vil hente Liverpool-stjerne

Sådan lyder meldingen fra mediet TBR Football.

Chelsea er fast indstillet på at beholde Colwill i egne rækker, og forsvarsspilleren vil ikke blive gjort tilgængelig for en transfer.

The Reds er på udkig efter en venstrebenet midtstopper frem mod sommerens transfervindue, og her passer Colwill, der tidligere er blevet vurderet til at være 356 millioner kroner værd, aldeles glimrende ind i kalkulen, hedder det sig.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew Boyers

Liverpool har lagt billet ind hos Chelsea og ved Colwills lejr for at forhøre sig om en sommertransfer.

The Reds kan muligvis få brug for en ny midtstopper, eftersom Virgil van Dijk kun har ganske få måneder tilbage af sin kontrakt med klubben fra den røde del af Beatlesbyen.

Liverpool har planer om at optrappe forhandlingerne med den hollandske forsvarskrumtap i løbet af indeværende landsholdspause, og klubben vil være desperat efter et gennembrud.

I mellemtiden fortsætter Liverpool arbejdet med at hente en ny midtstopper til klubben, og 22-årige Colwill er vellidt på Anfield.

Forsvarsspilleren blev for nylig udtaget til Thomas Tuchels engelske landsholdstrup, og det viser blot, at der er tale om en spiller med et meget højt niveau.

Hverken Chelsea eller Colwill pønser på at foretage nogle ændringer i det gensidige forhold inden for den nærmeste fremtid.

Spilleren har kontrakt med The Blues frem til 2029, efter at han skrev under på en seksårig forlængelse i 2023.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce