Wow: Ruud van Nistelrooy kan lande Premier League-job
Det er kun kort tid siden, at Ruud van Nistelrooy forlod Manchester United.
Den 48-årige hollænder havde stået i spidsen for klubben i fire kampe, hvor udfaldet blev tre sejre og en enkelt uafgjort.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Xabi Alonso lander gigantisk job
Men Ruben Amorim, der er hentet ind som permanent afløser for Erik ten Hag, ønskede at bringe sin egen trænerstab med sig til Old Trafford, og det gik altså ud over United-legenden.
Der er dog håb forude for Van Nistelrooy. Ifølge iNews er hollænderen nemlig i spil til at overtage jobbet hos West Ham, der inden længe kan blive ledigt.
Her er Julen Lopetegui kommet under et gevaldigt pres som følge af en ringe begyndelse på sæsonen, selvom klubben spenderede mere end 900 millioner kroner i sommerens transfervindue.
The Hammers er at finde som nummer 14 i tabellen, hvor man kun har vundet tre ud af 11 kampe. Samtidig er klubben ude af Carabao Cuppen, efter at Liverpool slog dem ud med en 5-1-sejr i tredje runde.
Foruden Van Nistelrooy, er også José Mourinho, Kasper Hjulmand, Roger Schmidt og Sebastian Hoeness alle blevet nævnt som mulige kandidater til jobbet.
LÆS OGSÅ: – For mig er det en ønskemodstander
Den tidligere Fulham-manager Marco Silva er ligeledes i spil til jobbet, hvor det for nylig er kommet frem, at han kunne føle sig fristet af den måske snart ledige stilling.