Wow: Sammenlignes med Lamine Yamal
Lamine Yamal må regnes som en af verdens bedste fodboldspillere netop nu, og det er stort at blive sammenlignet med ham.
Ikke desto mindre er det nu, hvad Chelseas nye spiller Geovany Quenda er blevet af Tiago Teixeira, som har arbejdet sammen med portugiseren i Sporting de seneste år.
Han fortæller til The Athletic, hvordan alle har talt om Geovany Quenda i den portugisiske storklub.
– Jeg ser ligheder med Lamine Yamal. De startede begge med at spille seniorfodbold som 16-17-årig.
– Yamal spiller allerede for Spanien, men Quenda er blevet indkaldt til det portugisiske landshold for første gang, og jeg er sikker på, at han bliver fast mand der i de kommende år, hvor han også bliver en stjerne i Champions League.
– Han vil blive bedre med alderen og fortsætte med at få mere selvtillid. Han har hele pakken, siger Teixeira.
Tidligere på måneden blev det annonceret, at Chelsea har købt den 17-årige kantspiller, der tiltræder i sommeren 2026.
Han fik sin debut i starten af sæsonen for Sporting, hvor Rúben Amorim stadig var cheftræner i klubben.
Sidenhen har han etableret sig som fast mand og en stor profil for Sporting, hvor han både har spillet højre wingback og venstre kant.