
Wow: Scorer kæmpe EM-job
Det bliver en Premier League-spiller, der kommer til at få en fremtrædende rolle, når næste EM-slutrunde skal arrangeres.
The Telegraph kan således nu fortælle, at Aston Villa-spilleren Tyrone Mings tilslutter sig bestyrelsen, der skal arrangere EM i 2028.
I løbet af den kommende uge vil bestyrelsen blive udnævnt, og her er Tyrone Mings altså en af de personer, der vil blive udnævnt.
Samtidig med det prestigefyldte og ansvarsfulde job vil han også fortsætte med at spille i Premier League for Aston Villa.
Slutrunden i 2028 skal spilles i England, Irland, Skotland og Wales, og det store arbejde med at planlægge turneringen er allerede gået i gang.
Tyrone Mings vil være den mest kendte spiller i engelsk fodbolds historie, der har scoret sådan et stort job, mens han stadig er aktiv fodboldspiller.
Forsvarsspilleren har i løbet af sin karriere opnået 18 landskampe for England, og han forventes at kunne bringe perspektiver fra en spillers synspunkt, når han tiltræder.
TV 2 bekræfter, at man får en ny landsholdsekspert
I løbet af de seneste år har han ved siden af sin karriere også arbejdet med velgørenhed, og han har blandt andet arbejdet på at støtte hjemløshed, som han selv oplevede som barn.
Han har derudover også et fodboldakademi i Birmingham, og han er direktør i en virksomhed, der designer interiør.