Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Tysk stjernespiller misser EM

Af Jeppe Augustsen
10.05.2024 Kl. 16:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er dårligt nyt til det tyske landshold forud for EM-slutrunden.

I onsdagens opgør mellem Real Madrid og Bayern München måtte Serge Gnabry udgå med en skade, og det er en skade, der holder ham ude af slutrunden.

Det melder den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg.

Den offensive kantspiller har fået en forstrækning i venstre baglår, og han når ikke at blive klar til EM.

– Han vil med sikkerhed gå glip af EM grundet sin forstrækning. Gnabry vil være ude i adskillige uger, skriver Florian Plettenberg på X.

Dermed skal den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, finde en anden spiller i sin trup.

Men det bliver formentlig ikke Timo Werner.

Den nuværende Tottenham-spiller har også pådraget sig en lårskade og står heller ikke til at blive klar, melder Florian Plettenberg.

Serge Gnabry står noteret for 45 landsholdskampe for Tyskland, hvor det er blevet til 22 mål og ni assists.

Op til slutningen har UEFA foretaget en stor ændring, hvad angår nationernes trupstørrelse til den kommende slutrunde.

Læs også: Efter skandale: UEFA træffer stor beslutning

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce