Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso og Bayer Leverkusen slår 59 år gammel rekord

Af Emil Plovgaard
10.05.2024 Kl. 08:08

Bayer Leverkusen har skrevet historie under ledelse af Xabi Alonso.

De nykårede, tyske mestre har set en ny rekord med sine 49 ubesejrede kampe, efter at Josip Stanisic sørgede for, at det andet semifinaleopgør mod AS Roma i Europa League ikke resulterede i et nederlag.

Han udlignede nemlig til slutstillingen 2-2 i det 97. minut.

Dermed tyder på det, at Xabi Alonso og kompagni har glemt, hvordan det er at tabe, for det har de ikke gjort, siden de på sidste spilledag i den forgangne sæson tabte med 3-0 til Bochum.

Antallet af kampe uden nederlag, der nu er på 49, betyder, at man overhaler Benfica og slår den 59 år gamle rekord.

Bayer Leverkusen har nu direkte kurs mod en uforventet treble, da man kan vinde Bundesligaen, den tyske pokalturnering og Europa League i samme sæson.

I finalen i Europa League står Xabi Alonso og Bayer Leverkusen over for Atalanta i den afgørende kamp, som spilles i Dublin onsdag den 22. maj.

– Man kan se viljen fra holdet.

– Selv med 2-1 nede, 90 minutter spillet og i tillægstid, ønskede vi ikke at sænke tempoet. Vi ønskede at score mål nummer to for at forblive ubesejret. Vi er stolte over det, fortalte assistmageren til 2-2-målet Granit Xhaka til TNT Sports ifølge Daily Mail.

– Det vil slutte på et tidspunkt. Forhåbentlig ikke inden for de kommende dage, men sådan er fodbold.

– Vi havde så mange chancer, vi kunne have scoret på inden, men vi blev med at presse på og skabe chancer, lød det fra Xabi Alonso til TNT Sports.

Der resterer fire kampe tilbage af sæsonen for Bayer Leverkusen, som i ligaen skal møde Bochum og Augsburg, mens der venter to finaleopgør i Europa League og den tyske pokalturnering mod henholdsvis Atalanta og Kaiserslautern.

Læs også: Beckham med klar besked til Højlund & Co.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce