Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso og Leverkusen lander første sommersigning

Af Emil Plovgaard
07.06.2024 Kl. 21:04

Xabi Alonso og Bayer Leverkusen har fredag kunnet præsentere sommerens første signing.

Jeanuël Belocian fra Rennes bliver således første signing for de nykårede tyske mestre i det kommende transfervindue denne sommer.

Tidligere fredag kunne Kicker skrive, at et skifte var tæt på, og det er nu en realitet.

Den franske forsvarsspiller, der kan operere i midten og på den venstre side af et forsvar, optrådte i den forgangne sæson 27 gange for klubben fra Bretagne.

Afsløring: Liverpool forbereder bud på Midtjylland-stjerne

Ifølge journalist på Sky Sports, Florian Plettenberg, må Bayer Leverkusen slippe 15 millioner euro, svarende til omkring 112 millioner kroner.

Belocian skriver under på en fem-årig aftale med klubben, og det er således langt fra sikkert, at Xabi Alonso bliver hans sidste træner i hans tid i klubben.

– Han passer ind i, hvad man vil forvente fra en moderne midtstopper. Han er stadig ikke færdigudviklet, men han er alsidig, og han kan spille på venstre back, og han er ikke bange for at involvere sig i opspillet, fortæller Get French Football News’ Bastien Cheval.

Belocian vil blive back-up for Alejandro Grimaldo og Piero Hincapié.

Xabi Alonso blev tidligere på året sat i forbindelse med jobs i både Bayern München, Liverpool og Real Madrid, men spanieren afviste alle rygterne, ved at binde sig til endnu en sæson hos Bayer Leverkusen, som han annoncerede tilbage i marts.

Ny melding om Ten Hag-beslutning

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce