Yussuf Poulsen trækker overskrifter
Så skete det endelig for 30-årige Yussuf Poulsen.
Den danske RB Leipzig-angriber kom på scoringstavlen lørdag eftermiddag, da Red Bull-klubben besejrede Hoffenheim med 3-1.
Målet var det første af slagsen for Yussuf Poulsen, der før dagens Bundeliga-opgør ikke havde scoret i et helt år i den bedste tyske række.
Du kan se scoringen fra den danske angriber øverst i artiklen.
RB Leipzig fik besøg af Hoffenheim lørdag eftermiddag i Bundesligaen, hvor Yussuf Poulsen blev bragt i spil efter 82 minutter. Den danske spydspids har kæmpet med flere skader og formdyk på det seneste i den tyske klub, men i dag kom forløsningen så efter to minutter på banen.
Her fik angriberen nemlig fundet vejen til nettet med en sen scoring, der var den første fra danskeren i et helt år i Bundesliga-regi. Målet var med til at cementere en 3-1-sejr til RB Leipzig, der indhentede vigtige point på Bo Henriksens Mainz i toppen af ligaen.
Yussuf Poulsen har optrådt mere end 400 gange for Bundesliga-klubben, hvor han fortsat har kontrakt frem til sommeren 2026.
Samtidigt forlyder det nu, at Manchester United er klar til at rydde gevaldigt op i spillertruppen denne sommer. Her er flere spillere, hvis kontrakt udløber i slutningen af juni, på vej væk fra Old Trafford.
Derudover kan hele 10 spillere ende med at blive solgt.