Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zidane drømte om tre United-stjerner: De forlod klubben kvit og frit

Af Emil Plovgaard
13.10.2024 Kl. 16:52

Zinedine Zidane stod ad to omgange i spidsen for Real Madrid.

Det blev til to La Liga-titler og tre Champions League-trofæer i tiden i den spanske hovedstad.

Læs også: Ny chef kan bringe Morten Hjulmand til Premier League

Han er flere gange blevet sat i forbindelse med jobbet som manager hos Manchester United. Lige nu anses han for at være en outsider, skulle jobbet blive ledigt.

For få år siden var den tidligere Ballon d’Or-vinder lun på hele tre daværende Manchester United-stjerner.

Anthony Martial, Paul Pogba og David de Gea var alle udset personligt af ‘Zizou’, skriver Manchester Evening News.

Zidane blev varm på Martial, efter at sidstnævnte brillerede for Manchester United i en træningskamp mod Real Madrid.

Martial startede inde på venstre kant og serverede et suverænt oplæg til Jesse Lingard, da han driblede forbi tre spillere, inden han afleverede bolden til englænderen.

Til trods for, at Zidane havde et godt øje til de tre tidligere United-spillere, endte det med, at de tre omtalte spillere forlod klubben på frie transfers.

Martial var den seneste spiller til at forlade Old Trafford. Det skete i sommer, hvor han dermed afsluttede et ni år langt ophold i klubben.

Det blev til 90 mål i 317 kampe og en hulens masse skader undervejs.

Læs også: Romano afslører: United vil hente Premier League-stjerne

I dag er 28-årige Martial at finde hos græske AEK Athen, som han dog endnu ikke har spillet en kamp for.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce