Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zirkzee hagles ned efter opslag

Af Christian Frese
04.11.2024 Kl. 13:19

Det kører ikke for Joshua Zirkzee.

Hverken på eller udenfor banen.

Flere fans er ikke ligefrem tilfredse med, at hollænderen på de sociale medier efter kampen mod Chelsea lagde et billede op fra hans løbeduel med Wesley Fofana sent i kamp.

For trods kun at have spillet få minutter (mod Fofanes mere end 85) blev United-spilleren løbet op, og det har fansene ifølge Sport Bible ikke været sene til at minde ham om.

– Han tror, at han løber stærkere. Vi har set kampen, makker.

– Den her fyr har ingen skam i livet.

– Zirkzee kan ikke løbe, om det så gjaldt hans liv. Manden er færdig efter fem minutter. Spild af penge.

Ovenstående tre er blot nogle af adskillige kommentarer.

Angriberens manglende fart betød, at han gik glip af en friløber. Fofana fangede ham og fik afværget situationen, som ellers potentielt kunne have givet United en sen 2-1-føring. I stedet sluttede kampen 1-1.

Læs også: United er efter dansker

Zirkzee tilbage til Serie A?
I de seneste uger har der været spekulationer om, hvorvidt den tidligere Bologna-angriber kan være på vej retur til italiensk fodbold. Her er blandt andet Juventus blevet nævnt som en mulig næste destination for den hollandske angriber.

Men det er helt uden grund, hvis man spørger transferjournalisten Fabrizio Romano, der bestemt ikke tror, at nyerhvervelsen er på vej væk fra United lige nu.

– Joshua Zirkzee var meget glad i Italien, det er klart. Joshua Zirkzee gjorde det fantastisk i Italien, men Joshua Zirkzee ville meget gerne til Manchester United.

– Joshua Zirkzee besluttede at tage til Manchester United; det er tre måneder siden. Så at tro, at Joshua Zirkzee nu efter tre måneder i klubben allerede planlægger at forlade klubben eller prøve noget nyt, er noget, Zirkzee ikke kommer til at gøre. Han er fuldt fokuseret på Manchester United, lød det fra Fabrizio Romano på transferjournalistens egen YouTube-profil i slutningen af oktober.

Læs også: Klart ønske fra spillerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce