Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zirkzee i hus: Manchester United arbejder på tre transfers

Af Emil Plovgaard
15.07.2024 Kl. 19:13

Manchester United arbejder i skrivende stund på at hente tre spillere.

Sådan lyder den seneste opdatering fra Sky Sports-reporter Dharmesh Sheth.

Sir Jim Ratcliffe og INEOS har arbejdet i kulissen på at sikre sig, at klubben træffer de rigtige beslutninger på transfermarkedet.

Derfor arbejder man lige nu på at sikre sig Matthijs de Ligt, Leny Yoro og Jarrad Branthwaite.

Joshua Zirkzee blev søndag præsenteret som ny signing hos De Røde Djævle.

Mens offensiven nu er blevet styrket, ønsker Erik ten Hags mandskab også flere muligheder i defensiven.

– Vi ved, at de arbejder på tre transfers på samme tid i øjeblikket.

– Matthijs de Ligt fra Bayern München, Evertons Jarrad Branthwaite og Leny Yoro fra Lille, siger Sheth i et interview med Sky Sports.

Raphaël Varane forlod klubben efter endt kontrakt i slutningen af sidste måned, og derfor ønsker man at tilføje en ny midtstopper til truppen.

United har allerede fået et bud accepteret på Yoro, men man er endnu ikke nået til enighed vedrørende de personlige betingelser.

De Røde Djævle pønser angiveligt også på at sende et tredje bud af sted til Everton, efter at man har fået de foregående to bud afvist på Branthwaite.

Manchester United har desuden forhørt sig om tysk stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce